Skøn svampet mazarinkage uden marcipan

Skøn svampet mazarinkage uden marcipan

En af mine all-time favoritter er mazarinkage, men det kan hurtigt blive en dyr kage at bage, fordi den både indeholder meget smør og den dyre marcipan. Her får du en opskrift på en mazarin der sagtens kan erstatte den originale. Den er lækker, mushy og fugtig – lige som en mazarin skal være!

Svampet mazarinkage uden marcipan

En skøn, nem mazarinkage der har den helt rigtige svampede konsistens, men meget billigere at lave end versionen med rå marcipan i
Forb. tid 20 min
Tilb. tid 25 min
Samlet tid 45 min

Ingredienser
  

  • 250 G Blødt smør
  • 250 G Sukker
  • 2 Stk Æg
  • 1 1/2 Tsk Mandel essens
  • 175 G Mandelmel
  • 1 1/2 Tsk Bagepulver
  • 1 1/2 Dl Mælk
  • 50 G Mørk chokolade
  • 20 G Smør Til at smøre din springform

Sådan gør du
 

  • Tænd din ovn på 200 grader. 
  • Pisk smør og sukker godt sammen, til du har en luftig masse 
  • Tilsæt et æg ad gangen og pisk godt efter hvert æg, så de får tid til at blive indkorporeret 
  • Tilsæt din mandelessens
  • Hæld mel og bagepulver i dejen og pisk det sammen. 
  • Hæld til sidst mælk i, og pisk til du har en ensartet masse.
  • Smør din springform og hæld dejen i. 
  • Bages i ovnen på 2. nederste rille i  ca 25 minutter
  • Kagen hæver under bagning, men falder sammen når den tages ud – sådan skal det være.
  • Når kagen har kølet af i ca 10 minutter, smelter du chokoladen over et vandbad eller i din mikroovn og smøre den ud over kagen. Den kan let fordeles enten med en spatel eller en bagepensel
Keyword chokolade, kage, mazarin


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering