De BEDSTE bløde pølsehorn

De BEDSTE bløde pølsehorn

Da min yngste dreng havde fødselsdag i Februar, bad han om at få pølsehorn med til uddeling i børnehaven. Der tyr jeg altid til denne opskrift, som virkelig bare er den bedste jeg har prøvet. Der er garanti for at de ryger hurtigt 😉

Disse pølsehorn er nemme at lave, og dejen er super nem at arbejde med.

Pølsehorn

De bedste pølsehorn

de blødeste luftige pølsehorn der holder sig saftige flere dage
Forb. tid 20 min
Tilb. tid 12 min
Antal 40 Stk

Ingredienser
  

  • 200 G Tykmælk
  • 3 Dl Lunkent vand
  • 1 Pk Gær
  • 4 Spsk Sukker
  • 1,5 Dl Solsikke olie
  • 3 Stk Æg
  • 2 Tsk Salt
  • 1 Kg Hvedemel
  • 1 Tsk Kardemomme kan undlades
  • 20 Stk Pølser
  • 2 Stk Æg til pensling

Sådan gør du
 

  • Bland tykmælk, vand og gær sammen og sukker sammen i din skål
  • Tilføj resten af dine ingredienser og ælt det godt sammen – hos mig skal dejen æltes ca 15 minutter før den er elastisk og ikke klistrer længere
  • Lad hæve lunt til den er hævet til dobbelt størrelse (ca 45 minutter)
  • Del pølserne i to, så du nu har 40 stk i alt
  • Vend dejen ud på bordet, og nu har du mulighed for at vikle dejen om pølserne som du foretrækker. Du kan rulle små pølser af dej, som du vikler omkring, du kan dele dejen i 5 og rulle dem ud som en pizza du deler i 8. Her placerer du en pølse på hver trekant, og rulle dem ind mod midten, så det ligner små croissanter.
    Jeg har rullet min dej ud i én stor firkant, og skåret den ud i 40 mindre firkanter (ca 8×8 cm) og så rullet pølserne ind i et stykke hver.
  • Læg dine pølsehorn til at hæve på en bageplade, tildækket et lunt sted i 30 minutter. Herefter pensles de med sammenpisket æg
  • Bages i alm ovn 200 g i 12-14 minutter. Afkøles på en rist
    Velbekomme 🙂


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering