Bløde luftige fødselsdagsboller

Bløde luftige fødselsdagsboller

Bløde, dejlige hvedeboller der kommer direkte fra ovnen – Jeg ved snart ikke noget bedre. Der findes snart ligeså mange fremgangsmåder på de skønne boller, som der findes mennesker – og alle har egne holdninger til hvordan de laves bedst.

Det her er hvad der fungerer for mig, og jeg håber du også kan finde glæde ved min opskrift. 🙂

Boller

Bløde fødselsdags boller

De bedste hvide hvedeboller, der egner sig perfekt til fødselsdage eller eftermiddagskaffen. Disse hvide boller bliver ikke tørre med det samme – det kan tvært imod sagtens holde sig lækre og bløde i et par dage, og egner sig ydermere fint til at blive frosset ned.
Forb. tid 15 min
Tilb. tid 12 min
Hævetid 1 t
Antal 20 Boller

Ingredienser
  

  • 3 Stk Æg
  • 3 Spsk Sukker
  • 3 Dl Lunkent vand
  • 1 Pk Tørgær
  • 1 Tsk Salt
  • 1,5 Dl Olie Smagsneutral
  • 700 G Hvedemel

Derudover

  • 1 Æg til pensling

Sådan gør du
 

  • Opløs tørgær i en skål med vand, og lad det stå til det viser aktivitet. Det gør det når du begynder at se bobler i overfladen
  • Pisk æg og sukker sammen til en luftig æggesnaps
  • Når æggene er pisket luftige hælder du vand og gær i, og vender rundt. Tilsæt derefter olie og salt
  • Tilsæt halvdelen af melet, og ælt til de værste klumper er opløst (dette gøres nemmest på en køkkenmaskine)
  • Tilstæt det resterende mel, og ælt på køkkenmaskinen til du har en glat og smidig dej. Dejen skal slippe kanterne og bunden på skålen. Her er det vigtigt med tålmodighed, da det tager ca 10 minutter. I startet vil dejen se meget våd ud, men æltningsprocessen er vigtig, da det er her gluten i melet bliver aktiveret, og du får den luftige krumme i dine boller.
  • Når dejen er glat og smidig stilles den til hævning et lunt sted en times tid, eller til den er hævet til dobbelt størrelse.
  • Når dejen er hævet, deler du dejen i 20 lige store stykker og former dem til boller.
  • Bollerne placeret på en bageplade beklædt med bagepapir, og skal nu efterhæve i yderligere 30-45 minutter. Læg evt et fugtigt viskestykke over dem, så de ikke bliver tørre i overfladen.
  • Når bollerne har efterhævet pensler du dem med et sammenpisket æg, og bager ved 200 grader i 10-12 minutter


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering